Nogle playlister er kun for mig, som Medina ville sige. Andre kan, og skal deles med omverdenen. I skrivende stund har jeg lyst til at dele Idas lyd med dig. Ida er min veninde. En kvinde hvis livsmod er stort og hvis livsmodstand har været ligeledes uvilkårligt. Og Ida forekommer for mig, som pisket smør på alt for dyre surdejsboller.

Jo — sådan gik det altså til. Og nu sidder jeg i det spæde efterårsmørke og sipper vin, der efterhånden er blevet sådan lidt halvlunken og skriver tekster til folk på den anden side af LCD-skærme, i lejligheder der ikke er min; Hvis ellers der er nogen der læser med.

Og så lå jeg dér, under vattæppet, hvis hjørner var blevet nulrede og hårde — stive af snavs og alder, på en drømmeseng fra 70ernes sidste år, hvis fjedre skrattede, som om de lo af mig.