Fotograf, spørger du? Ja, gu’ er jeg da det.
Forfatter også? Ja-a, det kan man vist roligt sige.
Og akkurat som Niels Olsens pige i de gamle Elle-belle-rim, den lille skælmske en, der altid tumler af sted med næsen i vejret, sådan er det også min natur: jeg går efter næsen. Men næsen er skæv. Naturligvis er den det. Det ville jo være alt for ligetil ellers. Og det er egentlig ret karakteristisk for det meste af mit liv, det her med skævheden. Aldrig den lige vej, hvis der findes en anden, der er sjovere. Hvorfor gå ligeud, når man kan snuble lidt, falde over noget uventet og opdage, at det egentlig var det
man ledte efter? Jeg bruger mine øjne. Jeg bruger mine ord. På den verden, jeg nu engang bor i – den samme verden, der hele tiden insisterer på at være både smuk og grim, både latterlig og rørende på én gang. Nogle gange griber jeg kameraet, lader det klikke og fange lyset, der falder skævt ind over en mur, over et ansigt, over en pige der, lige som jeg, løber med næsen i vejret. Andre gange tager jeg pennen, og så bliver det ordene, der snapper efter det samme: det skæve, det levende, det der ikke vil rette sig. Det er det samme blik, egentlig. Bare forskellige redskaber. Og begge dele er en måde at sige: se her, sådan ser det ud, når man går efter en skæv næse.
Kontakt: mariannemaria@winterbjerg.dk