Echo #8

Da det kom til stykket

Turde jeg alligevel ikke røre ved dig

Dine fingre gled mellem mine ben

Som havde du mærket mig hundrede gange før

Jeg ville så gerne

Men min hjerne forstyrrede mig

Overtænkte

Flere scenarier

Og min krop blev handlingslammet


Jeg faldt for dit begær

For din omsorg

For måden du trak mig ind til din krop

Og sagde “kyss meg!”

Og det gjorde jeg så

Kyssede hver en fregne på din krop

Og du havde nok til at beskæftige mig hele natten


Du var som en løbeild, der tager fat i tørt græs

Nærværende | Nøgen | Nænsom


Nu sidder jeg og græder i mit køkken

Over noget der blev kvalt før det overhovedet fik liv

Hæsligt | Håbløst | Hovedkuls


Og på en måde blev du en erindring; en bid af noget, der en gang smagte af sommer.

Marianne M. Winterbjerg

Småpatetiske, filopolitiske skrivestykker fra mættede mikroepoker — om nærvær, længsel og sjælefærd.

https://winterbjerg.dk
Forrige
Forrige

Echo #10

Næste
Næste

Echo #7