Det var sådan dagen startede. Klokken kunne være fem om morgenen, kunne være ni, men hvem regnede efter?Det var sådan dagen startede. Klokken kunne være fem om morgenen, kunne være ni, men hvem regnede efter?

Håndspålæggelse, kaffe, tør småkage – og et løfte om at tage min alvor alvorligt.

Jeg er også begyndt at gense Rejseholdet. Eller gense er måske så meget sagt.

Sådan sluttede det - også før det rigtig begyndte.

Idas lyd - en kærlighedserklæring

Man cykler, man sveder, man lugter, og kærlighed er bare en sætning på en bycykel

Og sommeren knækkede; selvfølgelig knækkede den.

Boller; aviser, intentioner.

Bare nej; læs mig.

Måske sker ting af en årsag. Måske ikke…

Verden drejer sig, faktisk, også for dig.