Echo #6

Torsdag.
Mine lår er parataktiske.
Adskilte som boulevarder i myldretid.
Det er ikke en invitation.
Kun trafik.
Larm.
Knallertkørsel mellem krusede marker.
Rødt.

Trafikal alienation.

Et semikolon i skridtets fugtighed.
Lufter ud.
Kødgardiner blafrer i sensommerbriser.
Jeg sidder sådan fordi kroppen er træt af at være velopdragen;
nægter passiv bøjning.
Jeg bøjer ikke.
Jeg former.
Er.

Første person. Ental. Nutid. Indikativ.

Ringer det en klokke?
Grønt.
Symbolsk interaktionisme.
Kom.

Fredag: repeat.

Ingen metafor:
det er varmt og jeg sveder.
Prædikativt. Sydende. Skønhed.
Opløsning.
Syntaktisk løgn.
Jeg lugter af menneske.
Imperfektum. Infrastruktur.

Lev med det.

---

Fordi man ikke altid skal finde på metaforer. Fordi kroppe kan være trafik og vejr og parataktiske boulevarder. Fordi man nogle dage bare skal cykle med sin sved og sit temperament. Og Karl William siger det uden at råbe. Se det klart, lugt lidt af menneske. Lev med det.