Jeg har altid vidst, at jeg besad en særlig evne med et kamera. I mit barndomshjem var kameraet en konstant følgesvend, og min søster og jeg kunne knap tage et skridt uden at blive foreviget på utallige billeder og film. I disse tidlige år var det engangskameraer og analoge fotografiapparater, der dominerede. Vi måtte tålmodigt vente på, at billederne blev fremkaldt i supermarkedet, uvisse om de fangede øjeblikkets kvalitet.

Da digitalkameraerne gjorde deres indtog i begyndelsen af 00'erne, ændrede alt sig. Jeg husker tydeligt den dag, jeg fik mit første kamera, der ikke var engangskamera, i konfirmationsgave – en lille, genial anordning med en LCD-skærm, der kunne gemmes i lommen. Med dette vidunder kunne jeg straks se og slette billeder, lagre dem på computeren og udvælge de bedste til fremkaldelse.

Mit første spejlreflekskamera erhvervede jeg i gymnasietiden, og det blev min ledsager i at indfange alt fra skovens små væsener til festivalernes vibrerende liv. Selvom naturen ikke længere er mit primære motiv, har festivalerne bevaret deres magi. Jeg elsker den ubekymrede glæde, der fylder luften på disse begivenheder, hvor mennesker er frie, lykkelige og tilstede i nuet.

I dag fokuserer jeg især på at fotografere mennesker med dybe følelser og stærke lidenskaber. Jeg finder særlig glæde i at portrættere den entreprenante kvinde – hun, der drives af en skaberkraft, selvtillid og en vision for fremtiden. En af mine mest inspirerende oplevelser har været at følge en iværksætter, en mor og en nyligt fraskilt kvinde, som på trods af modgang næres af håbet om at forme sin egen skæbne. Hendes ukuelige vilje og energi motiverer mig til at drømme større og stræbe efter mere.

Fotografi handler i sin kerne om historier – om de liv, der udfolder sig bag kameraets linse, i hver lille pixel. Det er klichéen, at et billede siger mere end tusinde ord, men jeg tror, at et virkelig godt fotografi skaber fortællinger og rører ved beskuerens sind og hjerte. Der er intet som et fotografi, der fanger ens blik, nægter at slippe og tigger om at blive hængt op på væggen derhjemme. De fleste mennesker omgiver sig med billeder af deres nærmeste, men jeg ser intet galt i at pryde hjemmet med billeder af fremmede, når de fortæller de historier, der bevæger os.