Det var sådan dagen startede. Klokken kunne være fem om morgenen, kunne være ni, men hvem regnede efter?

Håndspålæggelse, kaffe, tør småkage – og et løfte om at tage min alvor alvorligt.

Jeg er også begyndt at gense Rejseholdet. Eller gense er måske så meget sagt.

Sådan sluttede det - også før det rigtig begyndte.

Idas lyd - en kærlighedserklæring

Man cykler, man sveder, man lugter, og kærlighed er bare en sætning på en bycykel

Og sommeren knækkede; selvfølgelig knækkede den.

Boller; aviser, intentioner.

Bare nej; læs mig.

Måske sker ting af en årsag. Måske ikke…

Verden drejer sig, faktisk, også for dig.